Ballademageren
Balladen er et fortællende digt, der kan synges. Det som vi også en gang, når det var ledsaget af musik, kaldte folkevisen. Ballademageren, eller trubaduren, var i sin tid en halvstuderet røver, der drog fra slot til slot, fra by til by, med sine sange og danseviser. Han bar sladder med sig til bærmen og almuen, var højt kvalificeret politisk kommentator i magtkredsene, hvor han med allusioner i sine viser og digte eller kvad kunne fængsle og formidle alt fra kærlighed til politiske visioner og afsløre viden om plots og planer fra andre byer og slotte. Ballademageren sværger til kvinden, ikke til herremanden, han kender andre ballademagere og bærer på hævnforpligtelse, hvis en af hans standsfæller er blevet krænket. (se Dekameron) Denne forpligtelse er selvsagt af rent åndelig natur, en ballademager er kulturkæmper.
Ballademagerens udtryk og redskab er den metrisk bundne lyrik, hans emner er magt og kærlighed, kampe og lidenskaber, hans kendetegn er dyb indføling og ryggesløshed, patos og ansvarsløshed, latter og gråd, tøjlesløs kærlighed og afgrundsdyb vrede, dyriskhed, menneskelighed og guddommelighed. Alle disse egenskaber deler han med sine medskabninger, bortset fra det ene, at han kan formidle det fuldstændig spontant i versemål så letflydende og hurtigt som en god hund siger vov og mennesker i al almindelighed udtrykker sig i prosa.
Her er ballademagerlisten eller den store endelige og uigendrivelige ballademagerkanon:
|
||
|
||
|
||
|
|
|
Hvem er dine kandidater til bære titlen Ballademager. Du skal dokumentere din kandidats kvalifikationer med lyrik (knækprosa tæller ik)`. Du må gerne indstille dig selv, men læs de andre først, så du ved hvad du er op imod: