Fru Frederiksens Hotel

 

Gaden i natten

sjasker i vand

Vindueslysenes stråler

Rammer hvad de kan

Du søger et herberg

Har en tier godt og vel

Hvorfor ikke prøve

Fru Frederiksens hotel

 

Du vender tilbage

som en flygtning i dig selv

Under regnvåde tage

Er det vel et held

Du kender rutinen

Måske en anelse speciel

Men den er personlig på

Fru Frederiksens hotel

 

Hun står selv i receptionen

Med bomuldsskjorte på

Stemmen har det samme gamle vibrato

Nu skal du passe på

I skæret fra lampen

Skriver hun gæstebogen selv

Det kan være det samme på

Fru Frederiksens hotel

 

Da du taler om efterår

Når smilet hendes øjne

Skal man stole på det

Eller verdens andre løgne

Da du senere læser

Tror du slår timerne ihjel

Det forholder sig omvendt på

Fru Frederiksens hotel

 

Der er morgenmad på sengen

Er det noget alle får

Spø´r du dig selv den næste morgen

Og videre mange år..

Tror du livet det finder dig

Hvor du forlod det selv

Det forholder sig omvendt på

Fru Frederiksens hotel