I Irland er regnbuen grøn
Men slet ikke uden nuancer
Fra citron
Over lime og flaskegrøn
Til oliven grønsort
Den spadserer over klinter
Og klippekyster
Græsenge
Lave bjerge
Stedvise forekomster
Af urban hygge
Nu og da stopper den op
Hviler foden ved sære bygninger
Hvor boblende kedler med
Fludier og bryg
Dunster og dufter
Mindelser om
Spredtliggende marker
Byg
Svajende dugdrukkent i vinden
Under månen
Her sydes en sjælden sejd
Og hjertet stemmes ungt til at synge
Selv
I skyggen af lange arbejdsdage
Derfor synger man frit på de kanter
Man synger hvem man er
Og hvor man bor
Derfor hilses der også
På vejene
Hvor man går forbi
Med højre mod hinanden
Klar til at hilse igen
Hvis det skulle vise sig
Nødvendigt
I de egne har alle et øre
Der er større end det andet
Det grønne øre
Det kommer af at lægge øre til
Man kender stedets naturtoner
Grønne og lidt mere i dur
End Blues og den blå melankoli
Musikken er en brugsting
Territorialsange
Smukke og tillokkende
Advarende
En måde at leve på
At overleve
En levevej
Som fuglene
Sådan er mennesket
Sådan er hjertet
I Irland er regnbuen grøn
- - -