Jeg savner John Wayne
Jeg længes efter duften af brænderøg og hestesved
Når kaffen gled ned
De iltre glimt fra hans kølige vandblå Colt 45
Når den bed benene væk under
Under banditterne
Jeg savner bedemandens servile hilsen
Og gribbene ved Boot Hill
Den dybsindige analyse af mænds emotionalitet
Og feminin uudgrundelighed
Gunkammeratens Hamletdepression
Den wiskeyhørmende ballalejkafeber i de tidlige morgentimer
Der smagte af salt og luderparfume
Barpsykopaterne, spytbakken og den fornemme patina af brug
På syngepigernes gyngende balder
Jeg savner John Waynes lakoniske forstand
Den slagkraftige indsigt
Hans punchlines
I kærestesorg og weltschmertz
Hans stærke arm om skuldrene
Tavsheden og det rambuktunge dunk i ryggen
Styrke syv på Rifbjergskalaen
Klar tale
Jeg drømmer om hullede støvler på høj hæl
Mænd der råber i rummene ved siden af
Og peonrøde korsetter i fodenden
Time lange bade i træbalje mens salonens prinsesse
Rødkindet gnidder præriestøvet af mine lænder
Og så længes jeg inderligt efter
Kølige prærienætter
Hvor hán vralter ind i vildmarkens barnekammer
Mellem bevoksninger af teknobiler og lego
Roligt krydser han infernoet
Og maler tryghed med blygrå farver over børneværelset
Krudt og glemte hjemmeopgaver
Selv stavefejl
Intet bidder på
Når gnistrende krudtrør glammer og puster bly
Gennem forfærdelige ildtåger af blå og orange
De isafkølede sekunder og blikket under den nedslidte Stetson
Så flyver colten fra sin lune afkrog af læder
Hoster huller i de formastelige
Der omkommer med spjæt og store krampetrækninger
Alt imens de gylper i præriestøvet
Intet
Sgu ikke engang kommafejl
Rystede dig, Mister Wayne
I sandhed
En mand der med et hvast blik
Ku slå sin skid
Uden at trække på smilebåndet
Jeg savner mænd
Der går som det passer dem
Og tager hatten af for det de tror på
Jeg glæder mig hver gang fløjdørene kvases
Og en ny cowboy sparker sig vej ud af skabet
Ta´ den
Eller sjat op
Som vi sagde i de år; sjat op
Jeg savner dig
Ubegribeligt John Wayne
Det er jo hul i hovet
Jeg savner mænd af den gamle skuffe