VERONIKAPROJEKTET
Historien om Den Sidste Kommunist i Europa
November 1989 faldt muren, der havde delt Europa igennem flere årtier. Jeg husker selvfølgelig billederne dernede fra, ikke mindst fordi min daværende kones søn samme aften rejste igennem Berlin, så vi var noget bekymrede for, hvad det dog var, der skete dernede, indtil brikkerne faldt på plads.
Det var omkring sommeren 1990, at idéen til Den Sidste Kommunist i Europa dukkede op hos mig. I midten af et gadekryds ved Nørreport Station slog den ned i mig, vist nok temmelig umotiveret. Teksten er en parafrase (omskrivning) af Mogens Dams Den Sidste Turist i Europa, der blev sunget af Lulu Ziegler til melodi af Henrik Blichmann i årene efter krigen.
Den gamle revyvise blev nemlig til i tiden efter krigen og har derfor selvfølgeligt også rødder i et kulturelt klima, som jeg, der er fra 1952, ikke har forudsætninger for forstå på samme måde, som dens samtidige havde.
Parafrasen er, som den slags for det meste er, en hyldest til originalværket, og dens ambition er at læse originalen ind i en ny og fremmed tidsramme, men med tankevækkende paralleller.
Det år sendte jeg teksten til Den Sidste Kommunist i Europa til flere forskellige revyarrangører og skuespillere i håb om at få den antaget. En af vores rigtig store revykunstnere havde den, for branchen, så usædvanlige venlighed at svare mig, og oven i købet rose teksten, men vedkommende måtte med beklagelse afslå at antage den med henvisning til, at sæsonens sange var besluttet.
En anden revykunstner, knap så kendt og knap så venlig, fra en af provinsrevyerne, gjorde mig så vidt jeg husker opmærksom på, at forlaget Vilhelm Hansen skulle give accept til at bruge melodien, da de havde købt rettighederne. Forlaget fik derfor efter en telefonsamtale tilsendt teksten ledsaget af et brev, der kan findes i kopi på et af nedenstående links.
Til min store forundring reagerede Vilhelm Hansens forlag med at afslå min anmodning om at bruge afdøde Henrik Blichmanns melodi, med henvisning til deres erhvervede rettigheder. Det skal tilføjes, at Vilhelm Hansens forlag er det toneangivende musikforlag i Danmark, og at de naturligvis ville have modtaget de sædvanlige afgifter, hvis melodien var blevet brugt.
Afslaget findes i kopi på et af nedenstående links.Vær opmærksom på, at det er jpg filer med skannede kopier af originalerne, så kvaliteten kan være dårlig, men med en rimelig forstørrelse er det læsbart.
Afslaget blev aldrig begrundet, men efterlod, sammen med de oplevelser det bar med sig, mig i en underlig uafklaret tilstand, som har påvirket min opfattelse af dansk kulturliv på en måde, der har holdt mig i gang, og som stadig i dag september 2005 er en væsentlig, men ikke enestående, inspirationskilde til Veronikaprojektet.
Til slut vil jeg gerne understrege, at dette er, som jeg opfatter det, et stykke dansk kulturhistorie, hvor ydmygt og diskret det end må forekomme. Den Sidste Kommunist i Europa var næppe et stykke politisk historie i den forstand. Kun en karakteristik af en tid og et kulturelt klima.
Måske skal det lige nævnes, at der på det tidspunkt stadig var kommunistisk styre i Rusland, og at der skulle gå yderligere 1½ års tid inden Boris Jeltzin overtog magten, og først i december 1991 opløstes sovjetmagten.
DEN SIDSTE KOMMUNIST I EUROPA
